Domaine Cornu Hautes-Côtes de Beaune Blanc 2020

Domaine Cornu Hautes-Côtes de Beaune Blanc 2020

Antal

Pris249,95kr.

Beskrivelse

Dette er god, hvid og drikkeklar domæne-bourgogne med cremet fylde og dejlig balance.

 

Domaine Cornu hører hjemme i Magny-lès-Villers, i hjertet af Côtes d’Or, mellem Nuits-Saint-Georges og Beaune, hvor fjerde generation i dag står bag roret. De laver vin fra egne marker, der i alt dækker 20 hektar fordelt på intet mindre end 15 appellationer.

 

Domaine Cornu Hautes-Côtes de Beaune Blanc er udelukkende lavet på chardonnay, der gror på terroirs med kalksten og i de øvre lag mergel med højt kalkindhold.

Det mindre moderigtige Hautes-Côtes giver i takt med klimaforandringerne bedre og bedre vine, og der er derfor – som med denne vin - gode køb at gøre.

 

Efter gæring med naturgær lagres vinen godt et år på 228 liters fade af lokal eg fra Meyrieux og Claude Gillet. Under lagringen optager vinen dels aromaer fra egetræet, men lige så vigtigt opnår vinen en mikroxidation, der giver kompleksitet, udvikler vinen og ikke mindst ruster den til livet på flaske.

Dette er hvid bourgogne med præcision og elegance, men her er også den intensitet, der mangler i de billigere bourgogner.

 

Duft og smag byder på intense, hvid-blomstrede aromaer af gule mirabeller, fersken og en anelse grøn melon. Smagen har dejlig fylde, er knastør, frisk og rank med citrus og fine mineralske toner samt en fin sprød syre i det rette toneleje.

 

Vi anbefaler at nyde vinen serveret ved 10-14°, hvor den vil mange afskygninger af fisk, kylling eller til en bastant salat, gerne med bælgfrugter, hvortil vinens mineralske udtryk vil passe godt til.

 

Denne vin kan nydes nu og ca. 5-7 år fra årgang.

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: